Sådan startede det med spor for bjørnehundene
I februar 2001 blev det, at Dansk Kennel Klub godkendt, at bjørnehundene kunne få registreret spor som brugsprøve og derigennem opnå sporchampionater. Dog er der ikke i Danmark, som i resten af de nordiske lande krav om brugsprøver for bjørnehundene.
Hvorfor spor og hvad kan man bruge det til?
Hundens næse er det mest fintfølende der findes. I forhold til et menneske med ca. 5 millioner lugteceller har hunden ca. 250 millioner lugteceller. Det må siges, at være en væsentlig forskel. Derfor oplever hunden verden på en helt anden måde end vi mennesker – dens verden er hovedsagelig baseret på lugt.
Det at gå spor med sin hund er et samarbejde mellem hund og føre på helt anden vis end almindeligt arbejde med hunden. Til lydighedstræning og agility er det føreren der bestemmer, men når man går spor er det hunden der bestemmer – hunden kan lugte hvor sporet går – det kan føreren ikke. Derfor er det meget vigtigt, at hunden (og føreren) lære, at lige præcis når man går spor er det hunden der er den overlegne og derfor bestemmer. Det lærer hunden hurtigt og derfor er det vigtigt, at føreren lære og læse sin hunds signaler for hvornår den er på sporet og hvornår den er på skovtur. Det er straks værre med føreren af hunden – 99 % af alle de mennesker der går spor med deres hunde tror til stadighed, at de er på lydighedsbanen og derfor ved bedst.
For hunden er sporarbejde den bedste hjernegymnastik der findes. Den får lov, at bruge sin mest udviklede sans nemlig lugtesansen. En hund der går spor bruger faktisk mere energi end en hund der løber ved siden af en cykel. Du kan ikke "cykle" din hund andet end fysisk træt, men efter en dag med spor er den både psykisk og fysisk mættet.
Lidt om at gå spor
Der findes flere forskellige typer af
spor, men dem jeg vil fortælle lidt om
her er de som er anerkendt for de
jagende spidser i Danmark.
Kort fortalt går spor ud på, at der
lægges et spor til hunden i skovbunden
på henholdsvis 400, 1000 eller 600 meter
alt efter klasse og sværhedsgrad. Fx 400
meter kaninslæb er som sagt 400
meter langt og følger terrænet dog skal
der i løbet af sporet forefindes 2 knæk
af 90 grader. Sporet kan sagtens krydse
vandløb, grøfter, væltede træer, dyrevæksler osv.
Til en prøve bliver sporet lagt af en
stifinder og en udlægger. Stifinderen
har op til prøven nøje gennemgået sporet
så han eller hun er 100 % sikker på hvor
sporet skal ligge og til hver en tid kan
finde retur på sporet hvis hunden går
af. Mindst ½ time efter at sporet er
lagt sættes hunden på det anviste
startsted. Hunden føres i en min. 8
meter lang sporline og en sporsele eller
et sporhalsbånd. Det er tilladt
hundeføreren, at hjælpe og støtte hunden
under hele sporet dog skal hundeføreren
være opmærksom på, at det er hunden der
har næsen til, at finde sporet og derfor
er det også den som til en hver tid bør
og skal gå forrest.
Følger hunden sporet fra start til slut
uden problemer giver det en 1. præmie.
Hvis hunden kommer ud i vanskeligheder
og dermed går af sporet eller den
beslutter sig for at følge råvildt,
kaldes den tilbage af dommeren og den
kan nu max opnå en 2. præmie. Hvis
hunden endnu engang går af sporet og må
kaldes tilbage 2. gang kan den herefter
max opnå en 3. præmie. Hvis hunden
kaldes tilbage 3. gang er prøven slut og
hunden får et 0.
Hvis hunden går ved siden af sporet og
dommeren kan se, at hunden er i god vind
(vinden "flytter" sporet derud hvor
hunden går) trækker det ikke ned men
nævnes i den skriftlige kritik som
hunden får efter
prøven. Hunden har lov til, at bevæge
sig forholdsvis langt fra sporet så
længe den arbejder /rundere. Føreren har
lov til at trække hunden af og sætte den
på sporet igen et stykke tilbage hvis
han/hun er i tvivl om hunden følger det
korrekte spor.
For at opnå titlen Dansk Spor Champion
Slæb kræves det, at hunden først består
åben klasse, som er 400 meter kaninslæb
med en 1. præmie. Herefter skal hunden
bestå 3 x 1000 meter kaninslæb
(eliteklassen) med 1. præmie samt have
en 1. præmie på en af DKK anerkendt
udstilling.
For at opnå titlen Dansk Spor Champion
Vildt kræves det, at hunden først består
åben klasse schweiss (blodspor) eller
har bestået åben klasse slæb samt
eliteklassen. Herefter skal hunden så
have 1. præmie på henholdsvis Vildt kl.
I + Vildt kl. II og Vildt kl. III.
Sådan lægger man spor.
Bind en snor i kaninens bagben og find et egnet sted i skoven til, at starte dit spor. Huske at være diskret med kaninen da ikke alle der færdes i skoven vil være lige begejstret for den. Skrap et område på ca. 15 x 15 cm ren for blade og læg kaninen der. Træk kaninen et par gange frem og tilbage fra det ”rene” område mod sporretningen for så til sidst, at trække lidt hår af kaninen som lægges på det ”rene” område. Læg et par kviste hen over så du er sikker på, at hårene ikke flyver væk. Herefter trækker du kaninen frem i sporretningen og har du andre mennesker med så husk, at ”kaninen” altid går bagerst.
Marker dit spor !!
Huske at marker dit spor så du altid er 100 % sikker på hvor det går. Heller marker 10 steder for meget end et sted for lidt da det kan ødelægge hele sporoplevelsen for hunden hvis den pludselig bliver forvirret og du ikke kan hjælpe den på rette vej igen. Du kan evt. markere dit spor ved at sætte klemmer/wc-papir/markeringsbånd elign. på grene du møder på din vej – HUSK at hvad end du bruger så skal du fjerne det ingen når du er færdig.
Sådan starter jeg sportræning med min hvalp
Des før du starter sportræning med din hund des bedre resultat vil du opnå da du dermed kan lege det ind i den. Derfor vil jeg anbefale du starter sportræning med din hvalp når den er omkring 3 måneder.
Start med at leg med hvalpen men en
kanin - lad hvalpe finde ud af, at
kaninen er sjovt. Løb med kaninen i snor
efter dig og lad ind imellem hvalpen
fange og ruske den. Herefter starter du
med, at trækker et lille spor på 50-75
meter i lige retning. Sporet skal ikke
være længere da hvalpe har det med ikke,
at kunne koncentrere sig om den samme
ting i længere tid af gange. Hvalpen
skal kunne fuldføre sporet uden, at
blive træt eller miste koncentrationen.
Når du har lagt sporet henter du hvalpen
og anviser den startstedet således, at
den har næsen i sporets retning. Lader
hvalpen undersøge de lagte kaninhår
ligeså længe den har lyst til – pres den
ikke til at gå videre – den skal nok
finde ud af, at lugten af kaninen
forsætter i skovbunden. Hvis hvalpen
ikke rigtig forstår, at du vil have den
til at følge sporet i skovbunden kan du
evt. vise den sporet med en finger et
par steder i skovbunden. Hvalpen vil
rimelig hurtig fange ideen og følge
sporet. Skæld aldrig hvalpen ud for også
undervejs, at undersøge biller,
edderkopper olign, men giv den tid til
selv, at finde kaninen. Når hvalpen
finder kaninen skal du udvise den
største lykke og rose hvalpen til helt
op over skyerne. Grib snoren i kaninen
og leg byttedrift med hvalpen igen –
træk kaninen af sted i skovbunden og lad
hvalpen fange den. Det kan godt være
hvalpen til, at starte med synes kaninen
er farlig, men vis den at kaninen ikke
er farlig men sjov at lege med. Da legen
efter sporet er belønningen for, at have
fuldført sporet så leg med hvalpen et
godt stykke tid.
Når du har prøvet, at går spor med din
hvalpe nogen gange og du er sikker på,
at hvalpen ved hvad du forventer af den
kan du lige så langsomt øge længden på
sporet og lægge knæk og buer ind. Du
skal ikke gå spor ret mange gang førend
din hvalp ved hvad der skal ske når du
tager kaninen op af fryserne.
How it started
In February 2001 Danish kennel Club approved tracking as working trial fore the Karelian beardogs in Denmark. You don’t have to take the test fore breeding in Denmark.
Why tracking and what fore ?
The
dog’s nose is the finest tool you get. A
human has about 5 millions smelling
cells in the nose and dog has about 250
millions – that seams to be quit a
deferens. That why the dog explores the
world in another way than humans – the
dogs world is basically based on smells.
More to come soon (I hope 
)