Hvalpemotivation

Hvorfor en pind om det ?

Der er mange meninger om hvordan man bedst muligt får en god start med sin hvalp og der er også mange forkerte (efter min mening) holdninger til det.

Når man få den lille hvalp hjem er der ikke den ting man ikke vil gøre for den og man vil gøre hvad som helst for, at gøre det rigtige fra start. Det er klart, for hvem vil ikke have verdens bedste ven har det godt og får opfyldt alle sine krav til livet ?

Man læser stolpe op og stolpe ned om hvalpetræning, hvalpemotivation, miljøtræning osv. Inden man får set sig om er man mere forvirret end godt er og derfor spørger man naboen, som har haft hund gennem mange år. Det er også ganske fint, men hvilken hund har naboen haft gennem mange år ? - er det samme race som den du har købt ? - har naboens type hund samme mentalitet som den du har købt ? - har naboen samme krav til en hund som du har ? osv. Der er mange mange faktore, som spiller ind i forhold til hvilken hunderace der er tale om og i forhold til hvad der forventes af hunden.

Her vil jeg skrive lidt om hvordan man kan få en god start med sin karelske bjørnehundehvalp (det passer ganske sikkert også på andre racer) da bjørnehunden er i fokus på denne side. 


Hvalpemotivation / hvalpetræning / hvalpemotion

En hvalp skal ikke motioneres – det klare den selv i form af leg med andre hvalpe/hunde, leg med sine mennesker eller leg med sig selv. Derimod skal en hvalp miljøtrænes og socialiseres på såvel andre hunde som mennesker. Der er mange måder, at gøre det på og jeg vil prøve, ridse nogen af dem op her.

Det vil være en god ide, at tilmelde hvalpen et hvalpemotivationskursus. På de kurser vil der nemlig være rig mulighed for, at hvalpen kan lege med andre hvalpe og det er netop igennem leg de lærer hvordan de skal omgås andre hunde.

Hvis man kender andre der også lige har fået en hvalp (uanset race) er det også godt, at tage kontakt til dem så hvalpene kan mødes og lege – de vil elske det.

For, at miljøtræne hvalpen er det ikke nødvendigt, at trave gade op og gade ned – det har de slet ikke godt af. Det er ligeså godt, at tage hvalpen med ned et sted hvor der sker en masse ting (fx gågade, havn, indkøbscenter, banegård, elign.) og så sætte sig på en bænk og bare lade hvalpen opleve. På den måde får man også hvalpen socialiseret da der som oftest er mange mennesker der ser den lille hvalp og bliver nød til, at hilse på den.

Det er altid godt, at tage sin hvalp med på korte ture (fx i skoven, på standen elign.) der vil der være en masse dufte, fugle og andre dyr, som den har godt af, at stifte bekendtskab med. Har man mulighed for, at møde køer, heste, får olign vil det også være en udfordring for hvalpen. Dog skal man ikke gå lange ture med en hvalp. Godt nok gør det, at hvalpen bliver træt, men kun for øjeblikket. Hunde har det lige som mennesker – jo mere motion des mere uholden bliver de. En hvalp kan selv disponere sine kræfter til en hvis grænse, men hvis man er ude på en spændene tur er det ligeså let for hvalpen, at overse træthedssignalerne. På den måde kan man på sigt risikere, at få en hund som evig og altid er i fuld vigør (på grænsen af damp) og aldrig slapper af.