| Når bøllehunden er usikker | ||
|
Af adfærdsbehandler Hanne Maria Friborg |
||
|
Mange hunde reagerer med aggressivitet overfor andre hunde. Det er et stort
problem for deres ejere og for de mennesker, der ellers omgås hundene. Men
er disse hunde uhyrer, som bare vil slås med de andre? Nej, oftest nærmest
tværtimod. Lad os først se på aggressionens formål. Aggressivitet er en drift - en målrettet energi, som har til formål at øge afstanden til en artsfælle eller få den til at underkaste sig. Nogle forskere mener, at ægte aggressivitet kun findes mellem artsfæller. Det vil sige, at den aggressivitet, vores hunde viser over for os, ikke er ægte aggressivitet, da vi må formode, at hunde godt ved, at vi ikke er deres artsfæller. Jeg er ikke helt enig i den påstand, da jeg mener, at vores hunde ser på os som deres flok, og derfor bruger de samme kommunikationssystemer overfor os, som de bruger over for deres artsfæller. Hvis vi holder fast i, at aggressivitet handler om at øge afstand, så handler det jo ikke om kamp, nærmest tværtimod. Aggressionen udløses for at undgå kamp. |
||
|
Den misforståede hund |
||
|
Det er tilfældet med mange af de hunde, jeg ser på træningspladsen. De er
usikre på de andre hunde og reagerer voldsomt, når de ser dem. Men i
virkeligheden vil de helst ikke i kontakt med dem. Det største problem for
disse hunde er, at de ikke bliver forstået. Og de får ikke den hjælp, de har
brug for, til at håndtere de situationer, de ikke selv kan klare.
Hundeejeren bliver i stedet vred på hunden og skælder den ud eller straffer
den. Og set med hundens øjne handler det om enten at skulle øge afstanden,
hvilket den ikke kan, fordi den er i snor, eller underkaste sig, hvilket den
heller ikke kan, da den jo af al magt prøver at få den anden hund til at
forstå, at den skal gå væk. På den måde bliver der skabt en konflikt i hunden, for hvad skal den gøre? Underkaste sig sin ejer eller forsøge at øge afstanden til den anden hund? Ved at underkaste sig, risikerer den, at den anden hund kommer tættere på, og ved ikke at gøre det, risikerer den at blive straffet yderligere. Det er altså et valg mellem pest eller kolera. Efter kort tid vil hunden begynde at forbinde det, at ejeren skælder den ud, med den anden hunds tilstedeværelse. Det betyder igen, at det bliver mere presserende for hunden, at få andre hunde til at gå væk. Næste gang, den møder en hund, bliver aggressionen hos både hund og ejer værre og værre. Og så ruller lavinen. |
||
|
Problemer med lederskabet? |
||
|
Det er en sørgelig situation for hunden, som ikke bliver forstået af sin
ejer eller såkaldte "leder". Mange af disse hundeejere får nemlig at vide,
at den er gal med lederskabet. De får fortalt, at de skal tage hårdere fat i
hunden, når den udviser aggressivitet, og at den gør det, fordi den ikke
ved, hvem der bestemmer. Jeg tror ikke, at hunden er i tvivl om, hvem der
bestemmer – det handler nok mere om, at hunden ikke stoler på, at ejeren kan
skabe den fornødne tryghed i flokken. Og at skabe tryghed og ro er lederens
vigtigste opgave og det, som giver lederskab. At den er gal med lederskabet, ja, det er der vist ingen tvivl om. Men at der skal tages hårdere fat i hunden, er forkert. I stedet skal ejeren gå ind og tage ansvar for det, som hunden ikke kan håndtere, nemlig mødet med en anden hund. Hvordan det skal gøres er forskelligt fra hund til hund. Men et generelt råd er at øge afstanden til den anden hund og bryde øjenkontakten ved at gå ind foran hunden. Og i stedet for at skælde ud, skal du tale roligt til hunden og undgå at gøre snoren stram, fordi det forstærker følelsen af, at der er fare på færde hos hunden. |
||
|
Intet med dominans at gøre |
||
|
Aggressivitet over for fremmede har ikke noget med dominans at gøre.
Dominans findes kun inden for flokken og ikke i forhold til fremmede. Det
vil sige, at hunden ikke er dominerende over for de hunde, den møder på
vejen eller på træningspladsen en gang om ugen, fordi de er jo ikke en del
af flokken. Det, man kan tale om i forhold til mødet med fremmede hunde, er
selvsikkerhed. En hund kan godt være selvsikker over for fremmede hunde. Men
det er ikke den selvsikre hund, der starter et slagsmål. Det har den
sjældent brug for, fordi den jo er sikker på sin egen styrke. Selvfølgelig
ser man, at hunde slås. Men det er, når to individer, der er lige selvsikre,
mødes, og den ene ikke har lyst til kontakten og bruger aggressiviteten til
at øge afstanden med. Og det kan føre til slagsmål. |
||
|
Stress og aggressivitet |
||
|
I situationer, hvor hunden har brug for at yde sit optimale, udløses
stresshormoner. Det vil sige, at når hunden er aggressiv, er den også
stresset, fordi den har brug for enten at kæmpe eller flygte. Stress og
aggressivitet er derfor tæt forbundet med hinanden. Faktisk kan man sige, at
de er uadskillelige. Stress sikrer hundens overlevelse, uden den ville
individet dø. Hunde bliver stressede i forskellige situationer, og det er
først, når der er tale om konstant forhøjet stress, at det er skidt for
hunden. Når hunden bliver meget stresset, er der tale om blokeringsstress.
Når hunden er blokeret, kan man ikke komme i kontakt med den, den vil ikke
have godbidder, og den kan ikke høre eller mærke noget. Det er derfor
håbløst at forsøge at kommunikere med en hund, der er blokeret af stress.
Vælger man at blive fysisk over for hunden, er det eneste, man opnår, at
tilliden ryger sig en tur. Det gode forhold bliver ødelagt, og man risikerer
at stresse hunden endnu mere. |
||
|
Hvordan sikrer vi os, at hunden ikke er blokeret? |
||
|
Den bedste måde til at finde ud af, om hunden er i blokeringsstress, er ved
at give den en godbid. Hvis den spiser den, kan vi arbejde med hunden. Hvis
den derimod ikke vil have godbidden, kan der være tale om blokeringsstress.
Når hunden stresser på den måde, sker der flere fysiologiske ting. En del
har at gøre med fordøjelsen. Når hunden går i blokering, går fordøjelsen i
stå, og spytsekretionen stopper. Det vil sige, at hunden bliver tør i munden
- noget vi mennesker kender fra situationer, hvor vi er nervøse eller på
anden måde følelsesmæssigt påvirket. Hundens fordøjelsessystem går i stå,
fordi energien skal bruges andet steds, nemlig ude i musklerne - enten til
kamp eller flugt. Ved at give hunden godbidder, kan man snyde kroppen og
måske undgå at hunden bliver så stresset, at den blokerer. |
||
|
Straf og aggressivitet |
||
|
De fleste, der har en hund med aggressionsproblemer, ved, at det ikke virker
at tage hårdere fat i hunden. Faktisk bliver hundene ofte mere aggressive af
den behandling. Det er fordi, at nu er det ikke længere kun den anden hund,
der udløser usikkerheden, men også ejerens reaktion. Når jeg tænker
lederskab i denne situation, vil jeg sige, at en god leder går ind og
støtter sin hund i denne situation i stedet for at straffe den. Der er flere gode grunde til ikke at straffe sin hund - specielt i en situation, hvor hunden reagerer aggressivt. I hundens hjerne er der et center for straf og et center for belønning. Alt efter hvilket center man stimulerer, bringer man hunden i forskellige stemninger. Når man stimulerer strafcentret, bliver hunden irriteret og får en kort lunte, altså den reagerer hurtigere på det, der sker rundt om den. Ofte tør den ikke lade sin irritation gå ud over ejeren, mens det ikke er svært at lade frustrationen gå ud over en anden hund. Samtidig skal der mindre til at udløse aggressivitet hos disse hunde, da de jo i forvejen er irriterede. Hvis man derimod stimulerer belønningscentret, bliver hunden i godt humør. Den tager ikke tingene så tungt og kan nemmere håndtere mødet med en anden hund eller vende ryggen til en konfliktsituation. |
||
|
Hvordan vil du selv have det? |
||
|
Lad mig give et eksempel fra vores verden: Du går til træning med din hund,
og træneren er efter dig. Han siger måske, at du ikke har styr på hunden, og
at den tager røven på dig. Han siger aldrig noget godt til dig, at han
synes, at du gør et stort stykke arbejde med hunden, eller at han kan se, at
det går fremad. Altid kun negative ting og så endda foran de andre
kursister. Hvordan får det dig til at føle dig? Irriteret, sur, muggen og i
rigtigt dårligt humør? OG hvem er nærmere at lade din dårlige følelse gå ud
over end hunden, som jo i øvrigt er skyld i det hele, fordi den hver gang
opfører sig fuldstændigt åndsvagt, knurrer og gør af de andre, og hvis de
kommer for tæt på, laver den også udfald. På samme måde er det med vores hunde. Hvis de kun får straf og bliver korrigeret, sender hjernens strafcenter signaler til kroppen, og de bliver i dårligt humør. Derfor skal den første og bedste hund nok få læst og påskrevet. Meget få hundeejere forbinder træningsmetoder og aggressivitet med hinanden. Hvis hunden i forvejen er usikker på andre hunde og så oven i købet bliver straffet, når den møder en anden hund og prøver at få den til at gå væk, ja, så forstærker man faktisk hundens aggressivitet i stedet for at formindske den. Når straf ikke virker, prøver man endnu hårdere at få hunden til at stoppe og så ruller lavinen. Jeg vil vove den påstand, at mange af disse hunde ender med at blive aflivet. Og det fordi de bliver misforstået. |
||
|
Positive og negative asssociationer |
||
|
Hunde danner billeder inde i hovedet, alt efter hvad de oplever. Hvis de
altid bliver straffet ved mødet med en anden hund, så er associationen til
andre hunde negativ. Hvis den derimod altid bliver belønnet ved mødet med en
anden hund, så er associationen til andre hunde positiv. Derfor jo flere
gange hunden møder en anden hund, uden at der er straf blandet ind i
billedet, jo mere positiv bliver billedet, og jo lettere bliver det for
hunden at møde andre hunde. |
||